Løgmaður: Annaðhvørt eru vit heilt við, ella eru vit als ikki við

NORÐURLANDARÁÐIÐ: Løgmaður, Aksel V. Johannesen, hevur í dag luttikið á árliga ársfundinum hjá Norðurlandaráðnum. Hesaferð varð fundurin hildin í Reykjavík. 

Løgmaður flutti fram røðu á fundinum í dag. Í røðu sínari legði løgmaður dent á, at Føroyar eiga at verða javnsett við øll londini í Norðurlandaráðnum, og at Føroyar ynskja at vera við í samstarvinum, sum land við fullum limaskapi. 

Danski forsætisráðharrin, Mette Frederiksen, stuðlaði í sínari røðu undir ynskinum hjá Føroyum. 

Til ber at lesa røðuna hjá løgmanni niðanfyri.

Røða løgmans til ársfund Norðurlandaráðsins

Fru præsident, ærede kollegaer, medlemmer og gæster.

”Det regner på biblioteket, og der er utæt mellem teori og praksis.”
Sådan lyder en af de mest kendte linjer fra digtsamlingen ”Ligesom”, som den færøske digter Rói Patursson vandt Nordisk Råds litteraturpris for i 1986. 
På Færøerne er disse ord blevet til et ordsprog om uoverensstemmelse mellem ord og handling. 
Det at sige et, men at gøre noget andet.

Efter min opfattelse er det nordiske samarbejde et eksempel på, at der er utæt mellem teori og praksis. 
Teorien siger, at vi i Norden skal være verdens mest integrerede region. 
Teorien siger, at vi skal være den mest demokratiske region. 
Teorien siger, at vi er ligeværdige. 
Men det gælder åbenbart ikke for alle de nordiske lande.

Praksis viser, at vi desværre bliver holdt udenfor af nogle af de nordiske lande.
Det har vi oplevet mere end en gang af formandskabet det seneste år.

Vores historiske bånd i det nordiske fællesskab har dybe rødder. 
For os betyder Nordisk Råd, at vi sammen bærer ansvaret for en verden i forandring.  
Vi er engagerede og ønsker at spille en aktiv rolle.
Vi byder ind. 
Vi tager ansvar.
Vi værner om de nordiske værdier – lighed, tillid, demokrati og medbestemmelse.  
Derfor har vi også vanskeligt ved at forstå, hvorfor vi ikke bliver inviteret med i alle sammenhænge.

Vi blev ikke inviteret til statsministrenes sommermøde.
Og vi er ikke inviteret til at deltage i det nordiske udenrigsministermøde under årets session.  
Modsat er vi ofte blevet inviteret til udenrigsministermøder i andre regi, hvor vi har deltaget som ligestillet part med de andre nordiske lande. 
Vores ønske er, at vi i fællesskab bryder det mønster, hvor de mindre lande i Nordisk Råd ikke er inddraget, når de store politiske beslutninger skal træffes. 

Hvis der ikke sættes handling bag ordene om det stærke fællesskab, mister Nordisk Råd sin værdi for Færøerne.

Vi har mulighed for at ændre dette nu. 
På bordet ligger nu et konkret forslag om at gå i gang med at ændre Helsingforsaftalen, så vi på sigt kan opnå ligestillet deltagelse i dette for os alle sammen værdifulde samarbejde. 

Derfor er det min appel, at forslaget vedtages, så vi kan lade nye positive vinde blæse ind over det nordiske samarbejde.

Det er på tide at omsætte visionerne og de fine ord til virkelighed og til den verden, vi lever i.

Det er på tide, at vi stopper lækagen mellem teori og praksis.

Fordi vores udgangspunkt er helt klart:

Enten er vi helt med, eller også er vi slet ikke med. 

Tak.