Mentan

Oddfríður Marni Rasmussen tilnevndur bókmentavirðisløn Norðurlandaráðsins

Vinnarin verður avdúkaður í Reykjavík í oktober

(Savnsmynd: Sverri Egholm)

(Savnsmynd: Sverri Egholm)

2020-02-20 11:35 Author image
Ingi Samuelsen
placeholder

Rithøvundurin Oddfríður Marni Rasmussen er millum tey tilnevndu at finna Bókmentavirðisløn Norðurlandaráðsins í ár.

Norðurlandaráðið kunngjørdi í dag tey, sum eru tilnevnd, og føroyska íkastið er Oddfríður Marni Rasmussen av Sandi fyri skaldsøguna ’Ikki fyrr enn tá’, sum kom út í fjør.

Grundgevingin fyri at lata Oddfríði ljóðar soleiðis á donskum:

”Der er ikke meget poetisk ved en hjernetumor. De billedrige skildringer i Oddfríður Marni Rasmussens roman om Janus, der oplever sin kones kamp i et sygdomsforløb uden håb, er imidlertid både rå og overraskende yndefulde. Det er sproget, der skal fastholde minderne om et liv, der var. Romanen handler om kærlighed, om fortvivlelse, styrke og afmagt og måske mest af alt om at miste kontrol. Tumoren bryder ind i Elsas bevidsthed som en mørk næve. Parrets samtaler reduceres til få ord og rim. Sygdommen æstetiseres ikke, men Elsa vil besvare sygdommens angreb på sin egen måde, og det skildres som en kamp, også mod mandens svigt. Det ubønhørlige forfald opleves som meget mere end blot en beskrivelse af dødelig sygdom. Elsa mister sin førlighed og står lænet med panden mod vinduet, som vil hun "kaste sig ud over byen", mens manden, Janus, holder sammen på sig selv og først går i opløsning og forfalder til selvmedlidenhed efter hendes død. 

Romanen består af to dele: Første del fortælles i datid og beskriver chokket efter diagnosen og sygdomsforløbet. Anden del fortælles i nutid og handler om Janus efter konens død. 

Synsvinklen er den pårørendes, det er mandens synsvinkel, Janus, hvis sindsstemninger veksler mellem påtaget dum slagfærdighed, forvirring og ydmyghed. For Janus er skrøbelig, alkoholisk, noget selvoptaget og med forfatterdrømme, der aldrig er realiseret. Det gælder om at finde de rigtige ord for at holde fast i minder, sansninger og følelser. Janus vender blikket bagud og fremad. Han vil skrive om det, der var. Det er ham, der fortæller – om sin elskede, men mest om sig selv, et noget anstrengende jeg at stifte bekendtskab med, menneskelig i sin utilstrækkelighed. Dermed afslører romanen tematisk de muligheder og begrænsninger, som en fortællersynsvinkel giver. Stilen er let, billedrig og collageagtig og glider over i det surrealistiske, da den tatoverede Rósa flytter ind hos Janus, som efterladt alene i lejligheden og alkoholiseret ikke kan skelne mellem virkelige oplevelser og drømme. 

De to hovedpersoner skildres med autenticitet. Der er en dragende nærhed over deres måde at omgås hinanden og sygdommen på. Det er Rasmussens fine dobbeltgreb, at skildringen af kærligheden og sygdommen væves sammen med den efterladte mands umiddelbare reaktion og forsøg på at beskrive forløbet og den døde, at søge i mørket for at skrive på det hvide, som der står i begyndelsen og slutningen af romanen.”

Hugin Eide hevur týtt skaldsøguna til danskt – heitið: ’Først når...’ - og hon kemur út á Forlaget Torgard í næstum.

Oddfríður Marni Rasmussen er føddur í 1969, hevur útbúgving frá Forfatterskolen í Keypmannahavn í 2000. Í 2011 tók hann læraraprógv og arbeiðir sum lærari á Skúlanum á Fløtum.

Í fjørheyst vann Oddfríður Marni mætastu bókmentavirðisløn í heimlandinum, Bókmentavirðisløn M. A. Jacobsens fyri somu skaldsøgu. Hann fekk eisini M. A. Jacobsens í 2000 fyri yrkingasavnið ’Rás/Sár’.

’Ikki fyrr enn tá’ varð skrivað til eina skaldsøgukapping, sum Bókhandlarafelagið og Sprotin skrivaðu út í 2017. Oddfríður vann ta kappingina.

Hini tilnevndu til bókmentavirðisløn Norðurlandaráðsins eru:

Danmark: Yahya Hassan: ’Yahya Hassan 2’ (yrkingasavn) og Hanne Højgaard Viemose: ’HHV, FRSHWN – Dødsknaldet i Amazonas’ (Skaldsøga)

Finnland: Monika Fagerholm: ’Vem dödade bambi?’ (Skaldsøga) og Juha Itkonen: ’Ihmettä kaikki’ (Skaldsøga)

Ísland: Bersveinn Birgisson: ’Lifandi lífslækur’ (Skaldsøga) og Fríða Ísberg: ’Kláði’ (Stuttsøgusavn)

Noreg: Bjørn Esben Almaas: ’Den gode vennen’ (Skaldsøga) og Matias Faldbakken: ’Vi er fem’ (Skaldsøga)

Samiska máløkið: Biillas Holmberg: ’Juolgevuoððu’ (Yrkingar)

Svøríki: Johan Jönson: ’Marginalia/Xterminalia’ (Yrkingar) og Steve Sem-Sandberg: ’W’ (Skaldsøga)

Áland: Mikaela Nyman: ’När vändkrets läggs mod vändkrets’ (Yrkingar)

Sí grundgevingarnar her

 

placeholder
placeholder